Frederik VI - ØLBAR & SPISESTED
på Frederiksberg Alle 42
TLF 33 31 33 38 MAIL rex@frederik-vi.dk "noget så frederiksbergsk"
​
HVAD KAN DU FORVENTE:
Vi er en Ølbar og spisested, ikke en traditionel restaurant. Vi fokuserer på ØL og klassisk dansk mad. 26 ølhaner, og mere end 200 forskellige øl om året. Ærlig mad, baseret på gode råvarer, hjemmelavet, men ikke det helt store udvalg. Frokostkortet har en fin variation og en lang række klassiske danske anretninger. Aftenkortet er simpelt. Køkkenet tilbyder dagens ret, og så er der altid mulighed for en konge pariserbøf med garniture, eller pandestegt rødspættefilet med sovs og kartofler. Vi har ikke forretter, men periodevis dagens dessert eller ostetallerken. Naturligvis har vi også kaffe, spiritus, vin og vand. Her er en folkelig stemning, og stor mangfoldighed i gæste-segmenterne. Vi viser fodbold på skærmen, har billard og terningspil. Man kan sidde både inde og ude. Ude er markiser og varmelamper. Eller lån en sitting-suit. Vi betragtes som en af Frederiksbergs klassiske restaurationer, og vi værner om forretningens historie og koncept. Det skylder vi dig, Frederiksberg og vore 80.000 årlige gæster!
​
Velkommen her på den skønne Frederiksberg Alle.
​
Vi åbner hver dag kl. 11.00
Frokost kl 11.30 - 15.30
Aftensmad kl. 18.00 - 20.00
26 ølhaner
Fodbold på skærmen
7 dage om ugen
Pladser inde og ude (varmelamper)
BUS til døren / Metro Frdb.Alle




Historien bag







FREDERIK VI ØLBAR og SPISESTED er et af de efterhånden mange klassiske og velintegrerede steder i restaurationsmiljøet på - og i området af -Frederiksberg Alle.
​
Restaurationen udmærker sig ved sin fænomenale og særlige beliggenhed, og ikke mindst sit "kombinations-koncept" i forhold til et gedigent øludvalg, frokost og aftensmad, fodbold på skærmene, billard, inde- og udeservering, 7 dage om ugen, omtrent året rundt. Og så for sin folkekære, muntre og frederiksbergske stemning.
​
Ingen hvid dug på bordet - ikke så mange regler og forordninger - højt til loftet, og langt til døren. Det er nogle af ingredienserne, som gør at gode folk kommer valfartende til os, for at hygge sig i det gode selskab, og ikke mindst blive serviceret af vore erfarne og dedikerede medarbejdere. Med baggrund i restaurantens koncept, så ynder vi at se os som en "ØLBAR & SPISESTED". Kært barn har som bekendt mange navne, og navne som "the green bar", "Frederik sekstal" og "Frede" er også flittigt anvendt. Kald os hvad I vil, blot kig forbi af og til.
​
​
Frederik VI Ølbar og Spisested ligger på det gamle Frederiksberg og er opkaldt efter den enevældige konge, som holdt sine sommerferier på sit slot i Frederiksberg Have. Forretningen blev oprindeligt bygget som en bank i 1908, men blev ombygget til konditori, Tivolikonditoriet, omkring 1920. Nogle af vores stamkunder kan berette om, at de kom på konditoriet som børn. I 1973 kom endnu en ændring, og et nyt værtshus var født. Med sin beliggenhed på Københavns teatergade har både konditoriet og værtshuset gennem årene været et pausested for tidens kunstnere, blandt andre Dan Turell, hvis billede i dag hænger over hans gamle stamplads.
Til dagligt serverer vi klassisk dansk frokost. Til måltidet kan nydes en fadøl fra en af vores 26 haner og en herlig snaps. Hver aften fra kl. 18-20 serveres dagens ret, fx. serverer vi stegt flæsk og persillesovs onsdag aften - Danmarks nationalret. Menu-kortet indeholder overvejende dansk mad, med fokus på fisk og de klassiske retter - både til frokost og aften. Hertil suppleret af nogle veganske alternativer.
I dag blander nye og gamle stamkunder sig imellem hinanden, og gamle traditioner fastholdes mens nye indføres. Blandt andet afholdes pub-quiz for hold den første torsdag i hver måned, og vi tænder naturligvis for vores skærme, når landsholdet eller andre store hold spiller fodbold. Vi opdaterer løbende vores forskellige events på Facebook.
Vi ser idag at alle typer "kundesegmenter" frekventere os, her på Alleen. Unge, voksne, ældre. De sultne, de tørstige, dem som nyder det sociale fællesskab, og dem som blot vil sidde og nyde byens puls, og livet passere forbi på Frederiksberg Alle. Vi sætter en ære i, at alle skal føle sig velkomne i en uhøjtidelig og rar stemning, og at man kan få et behageligt pusterum i hverdagen eller en hyggestund i weekenden. Vi lytter gerne til vores kunders mening, også når det gælder øl og menukort. Vi udskifter løbende sortimentet indenfor både øl og spiritus og tilstræber, at der til enhver tid er noget for enhver smag.
​
Velkommen hos os på Frederik VI Ølbar og Spisested
​
Ann-Christin og Jimmy



